Shopping

Shopping

Shopping kan beskrives som en måde at forkæle sig selv eller andre på. Hjerneforskning understøtter denne påstand ved at have påvist, at et særligt kemisk nervesignalstof – dopamin – udløses i hjernen, når vi shopper. Samme kemiske substans udløses eksempelvis, når vi spiser eller indtager rusmidler. Det er m.a.o. et stof, der er forbundet med belønning, forkælelse og velvære. Faren ved dopamin er, at udløsningen af det kan være yderst vanedannende, hvilket får os til at opsøge det, der udløser kemikaliet igen og igen. Det er denne mekanisme, der fører til egentlig afhængighed.

I relation til shopping anvender man udtrykket ’shopping high’, som refererer til den tilstand, man kan komme i, når dopamin udløses, f.eks. når man ser en vare, man længe har ønsket sig. MRI studier af hjernen har vist, at udløsningen af dopamin i højere grad er associeret med selve forventningen om at købe (f.eks. vidueskigning) snarere end med selve købet, som også kan være forbundet med frustration (lang kø), dårlig service og et egentligt tab (af penge). Disse elementer eliminerer hurtigt den ’feelgood følelse’, man får af at shoppe.

Signalstoffet dopamin spiller en vigtig rolle for vores mentale og fysiske velvære. Det udløses, hver gang vi oplever noget nyt, spændende eller udfordrende. For mange mennesker er shopping netop alt dette. Ved at forstå dopaminens rolle i forbindelse med shopping kan man undgå fejlkøb og overforbrug. Forskning viser nemlig, at undgår man fristelsen til at købe og venter til dagen efter, forsvinder nyhedsværdien ved varen, som i sig selv er belønnende. Dette øger sandsynligheden for, at man foretager et rationelt køb frem for et impulskøb. Det er ikke alle mennesker, der er følsomme overfor dette ’shoppers high’, og det står endnu ikke klart, hvorfor nogle lettere bliver tvangsshoppere end andre. Man skulle umiddelbart forvente, at hovedparten af tvangsshoppere er kvinder, men forskning fra Stanford University viser, at der faktisk er lige så mange mænd. Shopping som afhængighed er langsomt ved at blive anerkendt som en egentlig lidelse i Danmark og har været det i noget tid i USA, hvor også størstedelen af forskningen i fænomenet kommer fra.

Shoppesiden: